Arbejde med Shapefiles i QGIS

Shapefile er det ældste og stadig mest udbredte format til udveksling af geodata. På trods af begrænsningerne (maksimalt 2 GB, 10 tegn pr. attributnavn, én geometritype pr. fil) understøttes Shapefile af absolut alle GIS-systemer.

Eksport fra osm2cdr.com

Når du eksporterer til Shapefile, får du et ZIP-arkiv med flere filer:

• .shp — objekternes geometri
• .dbf — attributdata (OSM-tags)
• .shx — det rumlige indeks
• .prj — beskrivelse af koordinatsystemet
• .cpg — tegnkodning (UTF-8)

Import i QGIS

1. Pak ZIP-arkivet ud i en separat mappe.
2. I QGIS: Lag → Tilføj lag → Tilføj vektorlag.
3. Angiv filen .shp. QGIS henter automatisk de øvrige filer.
4. Kontrollér koordinatsystemet i lagets egenskaber (WGS 84 som standard).

Typiske opgaver i QGIS

• Tematiske kort — farvelægning af objekter efter attributter (bygningstype, vejklasse).
• Bufferzoner — beregning af tilgængelighedszoner omkring skoler, hospitaler og stoppesteder.
• Arealer og perimetre — automatisk beregning via feltberegneren.
• Overlay-analyse — skæring af lag for at finde områder, der opfylder bestemte kriterier.
• Kartografisk output — layouts til print med signaturforklaring, målestoksline og koordinatnet.

GeoPackage som alternativ

Til nye projekter anbefaler vi formatet GeoPackage (.gpkg). Det er en enkelt fil uden Shapefiles begrænsninger: lange attributnavne, flere geometrityper og en størrelse på op til en terabyte. QGIS arbejder lige så enkelt med GeoPackage som med Shapefile.